Staging Yard South – Passenger Yard

Passagertog har sin egen opstillingsstation, herefter Passengeryard. Denne yard har ligesom stagingyarden for godstog også sin tilkørsel ved indkørsel til Stagingyard West. Særligt for persontog i USA er, at disse vendes helt ved endestationer i enten en sløjfe eller et Wye der enkelt kan beskrives som en ”triangular junction”.

Passagertog kan opdeles i to perioder. Den første periode går indtil ca. 1971 hvor de enkelte selskaber selv stod for driften af persontog. Disse havde altid Mail og Expressvognene forrest i togstammen og bagerst en særlig slutvogn med afrundet bagende eller åben platform.

Efter 1971 overtog staten driften af persontog i det nationale selskab Amtrak. Moderne persontog har som ofte baggagevogne forrest  og bagerst er den særlige slutvogn erstattet af roadtrailere som fragter post.

Vi kører ankommende passagertog direkte fra Helix til et af de 5 spor i Passengeryard. Sporene er op til ca. 6 m lange. Sporene slutter alle med en stopklods og der er ikke faciliteter til omløb af lokomotiver.

Passagervognene køres herefter enten baglæns af persontogslokomotiverne – eller vi afkobler afkobles lokomotiver ne og trækkes passagertoget med et rangerlokomotiv (switcher) direkte til Wye, hvor hele toget vendes. Passagervognene gøres enten klar i sporet i Wye til ny kørsel – eller trækkes tilbage til Passengeryard i vendt stand og klar til senere kørsel på anlægget.

Ved lokomotivskifte køres disse til og fra engineyarden, hvor lokomotiverne serviceres og henstår til senere driftosv.

Sporveje til passengeryard skal også lægges via en sportavle, men den er pt. under konstruktion.