Af Peter Hersted Davidsen
På vores klub-layout ville vi gerne have en lavineskærm, vi blev enige om at placere den på toppen af helix’en, hvor vi alligevel skulle bygge et større bjergområde. Vi fandt nogle gamle konstruktionstegninger i bøger, samt fik inspiration ved at søge på nettet.
Efter at have fastlagt hvilken type lavineskærm vi ville have, tegnede vi en skabelon op i et CAD program. Alle dele blev tegnet op så størrelser passer på de handelsmål som sælges her i landet. F.eks. er alle stolper, ifølge de gamle konstruktionstegninger 1x1 fod, hvilket svarer til 3,5x3,5 mm i skala 1:87, handelsmål som kommer tættest på er 4x4 mm.
Vi printede tegninger ud, som vi limede fast på en plade, for at bruge den som skabelon til at lime efter.
Alle dele blev farvet og skåret ud på mål. Vi brugte Kiwi skosværte tyndet op med sprit til at give træet et patineret brugt look.
Ingen lavineskærm uden bjerg, så vi gik i gang med at bygge klipper på toppen af helixen. Som klippe materiale valgte vi cellulitplade, også kendt som blød masonit.
Vores spor er udlagt på X-finér. For at give plads til at støtte opbygningen, blev det yderste stykke af pladen (markeret med stiplet grøn) savet væk, og et nyt stykke skruet fast nedenunder (markeret med rød).
Opbygning af ”støtte” konstruktion eller fundament er her næsten færdig, se CAD tegning for snit. Fundamentet er her ballastet, og færdig, da det ikke bliver muligt at ballaste når hele lavineskærmen er færdig.
De færdige bærende spær, er limet sammen, dog ikke yderste venstre kryds. Spærrene fastgøres til deres fundamenter overliggeren skæres til i længden.








