Velkommen

Togklubben Golden Spike i København er en veletableret klub der kører modeljernbane  efter Amerikansk forbillede.

Modeltog er en fantastisk hobby, måske verden bedste? Det er virkelig en hobby med mange aspekter og noget for enhver smag. Nogen kan lide at genskabe landskaber, broer, bjerge og træer, nogen går op i industrier, køreplaner og logistik. Der er noget for elektronikinteresserede, noget for mekanikinteresserede og noget for “nitte tællere” .  Det store sociale aspekt i denne hobby, må heller ikke glemmes.

Vi har et større fast anlæg i København (Amagerbro) men  bruger også meget energi på at deltage i udstillinger med vores mobile anlæg. Klubben ønsker hele tiden at der sker fornyelse på vores to anlæg, det faste anlæg udvikles løbende mens udstillings anlægget oftest bliver udskiftet med et nyt efter 5-7 års brug. Så der er altid noget man kan sætte sit præg på og måske får man æren af at få et sted opkaldt efter sig!

Desuden har vi rejseaktivitet til udstillinger i Danmark og Tyskland og selvfølgelig “trainspotting” i  USA.

Kik dig lidt omkring på siden her og tjek kalenderen, måske kan du møde os på en udstilling tæt på dig. Hvis du vil mere end det skal du blot kontakte os på info@goldenspike.dk.

Vi ses,
Mikkel Fog Päevatalu
(Formanden)